Tilbage til nyheder

Mathias Ranch | Ideal Bar

Mathias Ranch | Ideal Bar

Når Mathias Ranch indtager Ideal Bar, er det ikke bare endnu en koncert - det er en debut i eget navn, båret af en kunstner, der for første gang står alene i rampelyset. Ranch er aktuel med sin debut-EP Barn af Venedig, der udkom den 10. oktober, og koncerten markerer et centralt øjeblik i en rejse, der allerede har sat markante spor i dansk musik.

Mathias Ranch er langt fra et ubeskrevet blad. Som frontfigur i bandet Statisk blev han en af sin generations mest markante stemmer med singler som Højhus og Kender du følelsen, der begge ramte bredt og satte ord på en ungdom præget af både sårbarhed og styrke. Med Barn af Venedig tager han næste skridt. Denne gang alene, og trækker endnu dybere på den erfaring, han bærer med sig.

EP’en er båret af tekster, der med poetisk kraft og hudløs ærlighed beskriver en barndom og ungdom formet af uro og kontraster. Som han selv synger: “Man kan ikke råbe for stilhed, kan ikke kæmpe for fred. Heldigvis sir man børn fra Venedig ik kan drukne”. En linje, der indrammer hele værkets kerne. Det handler om at være et barn af kaos, men samtidig lære at svømme i det. Ranch skriver ikke for at forklare eller forsvare, men for at stille billeder og symboler til rådighed, så publikum selv kan tage ejerskab.

Musikalsk spænder Ranch bredt: Fra den danske visetradition og 70’ernes melankoli til moderne elektroniske flader og atmosfæriske produktioner. Teksterne bevæger sig mellem rå realisme og poetiske billeder, hvor kærlighed, tab, vrede og håb flettes sammen i en tidløs, men nutidig lyd.

Det, der gør Mathias Ranch særligt, er hans kompromisløse ærlighed. Han nægter at rette ind. Han indretter sig. Hans musik er præget af den dobbelte bevægelse: at stå ved det mørke, der former ham, men samtidig at give plads til humor, ironi og farve. Det er her, hvor koncerten i Ideal Bar kommer til at finde sin særlige kraft. i spændingsfeltet mellem det tunge og det lette, det personlige og det universelle.

På Ideal Bar kan publikum forvente et sjældent møde med en debutant, der allerede føles som en etableret stemme. En koncert, hvor intimiteten bliver stor, og hvor musikken ikke bare er lyd, men et fælles rum for alt det, der er svært at sige højt.

visuals

Tilbage til nyheder