Kira Skov

Frygtløs originalitet gennem mere end to årtier

Kommende koncerter

Oplev Kira Skov live

gallery

om

Kira Skov er en af Danmarks mest kompromisløse og karakterfulde stemmer. Hun har gennem hele sin karriere insisteret på at lade musikken spejle livet, med alle dets tab, længsler og transformationer. Fra gennembruddet med Kira & The Kindred Spirits til et rigt og udforskende solovirke har hun skabt et katalog af stærke udgivelser og samarbejder, der spænder over genrer og generationer. Hendes stemme rummer sårbarhed og styrke i lige dele – og har gjort hende til en uundgåelig figur i dansk musik.

Kira Skov er samtidig en formidabel live-performer. Hendes koncerter er intense og hudløst ærlige, og hun har gennem årene spillet såvel store venues som kirker, klubber og festivaler i ind- og udland. Hver koncert er en ny fortolkning, hvor hendes nærvær og dynamiske band skaber et levende rum mellem publikum og sange.

I 2025 er hun aktuel med albummet What Ties Us Together – Will Keep Us Apart, der udspringer af et tæt samarbejde med DR’s dramaserie Generationer. Albummet kredser om familie, arv og de fortællinger – sande eller opdigtede – der former os på godt og ondt. Skov har skrevet, indspillet og produceret pladen sammen med sin partner Silas Tinglef og et håndplukket hold af musikere, der bl.a. tæller Maria Jagd, Anders Trentemøller og Ned Ferm. Resultatet er et modent, melodisk og reflekteret album, hvor Kiras evne til at forene det personlige med det universelle står skarpt.

Albummet markerer endnu et højdepunkt i et virke, der favner samarbejder med navne som John Parish, Bonnie "Prince" Billy og Mark Lanegan, samt prisvindende udgivelser som The Echo of You, Spirit Tree og I nat bliver vi gamle. Med en sjældent konsekvent stemme og et uudtømmeligt kunstnerisk overskud, forbliver Kira Skov en af de mest vedkommende og vigtige stemmer i dansk musik.

Vil du at booke Kira Skov? Kontakt:
bine asmussen
ba@kin.dk
+45 6022 6723

Booking

Bine Asmussen

agent